Menu

Golazo Fodbold Akademi (Skills træning)

Kære Alle
Vi åbner nu for tilmelding til et nyt skills træningstilbud, når Golazo Fodbold Akademi, slår dørene op til skills træning, hver fredag på Vanløse Idrætspark.


Vores mål

Vores mål er, kort fortalt, at udbyde bedre fodboldtræning til flere spillere i nærområdet.  Vi har til hensigt, at skabe bedre betingelser for spillernes udvikling af individuelle tekniske basis færdigheder.

 

NB! træningen på Golazo Fodbold Akademi skal ses som supplement til den normale klubtræning og ikke et alternativ.

 

Hvem kan deltage?

Golazo Fodbold Akademis skills træning er for både drenge og piger, samt både elite- og breddespillere, der ønsker, at udvikle deres færdigheder og forståelse af spillet. Vi sikrer, at alle spillere bliver udfordret, mødt og matchet i forhold til deres nuværende niveau, hvilket skaber den bedst mulige individuelle udvikling.

 

Det betyder som udgangspunkt, at akademiets træning er tilgængelig for alle fodboldglade og træningsparate spillere, uanset klubtilknytning. Både drenge og piger.

 

Træningsfokus

Akademiets træningsfokus er især på "fodboldens motoriske guldalder" fra U7 til U13, hvor spillerne opnår maksimalt udbytte af motorisk og teknisk træning. Vores ambition er at give spillerne de bedste forudsætninger for at blive så dygtige fodboldspillere som muligt, samtidig med, at vi fastholder glæden ved spillet. Træningen skal være sjov og meningsfuld, motiverende og udviklende.

Akademiets træning er designet til at fremme spillerens individuelle tekniske færdigheder, som blandt andet inkluderer:

 

- Boldkontrol og ball mastery
- Driblinger, finter, footwork, vendinger og cuts
- Førsteberøring
- Sparketeknik
- Pasninger
- 1v1, både offensivt og defensivt
- Småspil (SSG) (1v1, 2v2, 3v3, HW mfl. 6v6 efter hollandsk model)

 

Træningstilgang

Vi tror på "læring gennem spillet" og har designet vores øvelser til at genskabe den intensitet og kompleksitet, spillerne møder i kampsituationer. Træningen gennemføres med høj intensitet og fokus på mange boldberøringer, så spillerne lærer at træffe gode beslutninger og får en dybere forståelse for spillet.

Vores træningsprogrammer er tilpasset spillernes niveau og har fokus på teknisk udvikling, glæde ved spillet og koordination. På Golazo Fodbold Akademi arbejder vi med spillernes, tekniske, motoriske og fysiske færdigheder.

 

Praktisk info:

Tilmelding er nu åben (NB! der er kun et begrænset antal pladser)

 

Første træningspas er fredag den 25. oktober 2024.

 

Sidste træningspas er fredag den 13. december 2024.

 

Der trænes hver fredag i perioden (i alt 8 træningspas), fra

U7 - U10           16:00 - 16:55

U11 - U13        17:00 - 17:55

Pris: 1.200 kr.

Som udgangspunkt foregår træningen på Vanløse Idrætspark, Klitmøllervej 20, 2720 Vanløse.

Benævnt: Stadion A+B i banekortet som kan ses på linket her: https://www.vanloeseif.dk/media/10045/banekort_2021.jpg                         

Tilmelding foregår via linket her:  https://kluboffice.dbu.dk/DBU/Activity?id=251378&clubid=1588              

 

NB Husk at anføre spillernavn, årgang og klub i forbindelse med tilmelding.

 

Vi håber, at se mange af Jer til træning den 25. oktober.

 

www.vanloeseif.dk bruger cookies til optimering og forbedring af hjemmesidens funktioner. Cookies er små tekstfiler, som bliver gemt på din computer, når du surfer rundt og besøger hjemmesider på nettet. Cookies bliver bl.a. brugt til at registrere din adfærd, når du besøger en hjemmeside. Dine data i en cookie bruges også til at huske dig næste gang, du besøger samme hjemmeside. Oplysningerne som den cookie registrerer, bliver brugt af udviklere for statistik og analyse, til at forbedre oplevelsen af hjemmesiden. Cookies-filen er en tekstfil og udgør ingen risiko for din computer.
VIF´s brug af cookies og hvordan du sletter dem
Luk