Menu

FODBOLDKAMPE OG TORDENVEJR

image FODBOLDKAMPE OG TORDENVEJR

Vejrguderne kan være både lunefulde og en anelse dramatiske til tider. I de tilfælde hvor der er lyn og torden i luften, kommer her DBUs anbefalinger i forhold til hvordan man skal forholde sig - Anbefalingerne gælder både ved træning og til kamp?

Anbefalingen er, at træning og fodboldkampe afbrydes, hvis området bliver ramt af tordenvejr og lyn.


”Proceduren” ser således ud:

  1. Udsæt træningen/kampen eller afbryd midlertidigt og afvent, om uvejret driver over.
  2. Hvis det er muligt og rimeligt på baggrund af vejrforholdene, afbrydelsens længde, mørkets frembrud osv., kan kampen/træningen genoptages.
  3. Såfremt kampen helt afbrydes og ikke genoptages, skal dette indberettes til den turneringsansvarlige union/region, som herefter vil meddele de involverede parter det videre forløb.

 

I dommerpåsatte kampe er det altid et dommerskøn, om det er forsvarligt, at gennemføre en kamp, når tordenvejr er under opsejling, men signalet fra DBU er, at der hellere skal afbrydes en kamp for meget end en for lidt - spillernes, trænernes, tilskuernes og dommerens sikkerhed kommer i første række, fortsætter han.

DMI

Hos DMI understreger man ligeledes, at lyn- og tordenvejr skal tages alvorligt også i forbindelse med fodboldkampe:
 
- Selvom sandsynligheden er lille, kan lyn slå ihjel. Rådet er, at en fodboldkamp afbrydes, hvis det begynder at tordne og lyne i området. Tordenvejr bevæger sig som regel temmelig hurtigt, så i de fleste tilfælde vil uvejret være drevet over, hvis man tager en pause og går ind i omklædningsrummet.

- Man skal ikke være bange for lyn, men man skal have respekt – og ikke være dumdristig. Det er dumdristigt at fortsætte med at spille en fodboldkamp, hvis det lyner og tordner, lyder budskabet fra DMI.

Forholdsregler - Sådan beskytter du dig selv

Når man ser lyn og hører torden, er det vigtigt at være opmærksom på følgende forhold:

 

  • Søg ikke ly under træer, specielt ikke et enkeltstående træ.
  • Prøv at undgå tårne, åbne pladser og sejlbåde.
  • Lad være med at røre større elektrisk ledende genstande – fx hegn, rækværk, vandhaner, varmeapparater eller apparater forbundet til el- og telefonnettene
  • Det er sikkert at være indenfor, men luk døre og vinduer og undgå som nævnt ledninger, telefonen og rørføringer
  • Det er også sikkert at sidde i en bil med lukkede døre, vinduer og soltag.

HUSK SIKKERHED FREMFOR ALT! Også fodbold!

 

www.vanloeseif.dk bruger cookies til optimering og forbedring af hjemmesidens funktioner. Cookies er små tekstfiler, som bliver gemt på din computer, når du surfer rundt og besøger hjemmesider på nettet. Cookies bliver bl.a. brugt til at registrere din adfærd, når du besøger en hjemmeside. Dine data i en cookie bruges også til at huske dig næste gang, du besøger samme hjemmeside. Oplysningerne som den cookie registrerer, bliver brugt af udviklere for statistik og analyse, til at forbedre oplevelsen af hjemmesiden. Cookies-filen er en tekstfil og udgør ingen risiko for din computer.
VIF´s brug af cookies og hvordan du sletter dem
Luk