Forsikring / Krisehjælp
Idrættens Kollektive Forsikringer
Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger (DGI) har i forsikringsselskabet Tryg tegnet fem fælles, kollektive forsikringer, som Vanløse Idræts Forening, via medlemskabet af DIF og DGI, automatisk er dækket af.
Det drejer sig om de følgende fem forsikringer:
Arbejdsskadeforsikring
Forsikringen gælder alle personer, der er ansat i eller udfører opgaver for foreninger organiseret under DGI eller DIF. Den sikrer, at foreningerne og forbund er dækket i de situationer, hvor der er behov for erstatning efter Lov om arbejdsskade. Læs nærmere om forsikringen her.
Ansvarsforsikring
Forsikringen dækker erstatningsansvar, som bliver pålagt foreninger organiseret under DGI eller DIF. Forsikringen dækker også det erstatningsansvar ansatte og medlemmerne kan pådrage sig, når de arbejder for foreningen, ligesom der er dækning af, arrangøransvar, når arrangementerne er af rent underholdende art, f.eks. sommerfester, bankospil m.v.. Læs nærmere om forsikringen her.
Rejseforsikring
Forsikringen dækker under rejse til arrangementer overalt i verden uden for Danmark og dækker udgifter i forbindelse med sygdom, tilskadekomst, skade på bagage m.m.
Alle, der rejser i idrættens interesse, er omfattet af forsikringen – det vil sige idrætsudøvere, lønnede og ulønnede ledere, trænere, instruktører, dommere og andre ansatte under rejser og ophold i udlandet. Læs nærmere om forsikringen her.
Retshjælpsforsikring
Forsikringen dækker de sagsomkostninger, som en forening har, hvis det er nødvendigt at føre en retssag om tvister, der stammer fra udøvelse af foreningens arbejde. Læs nærmere om forsikringen her.
Psykologisk Krisehjælp
Forsikringen giver dækning til psykologisk krisehjælp efter traumatiske hændelser opstået i forbindelse med aktivitet i klubben/foreningens interesse overalt i verden. I sådanne tilfælde kan man døgnet rundt kontakte Tryg Alarm på telefon 70 26 06 70.
Læs nærmere om forsikringen her.